Søndag d. 20. juli dannede rosenhaven i Geografisk have i Kolding ramme om et eventyrligt modeshow – My Secret Roses. 

I et samarbejde mellem MeRox Studio og designeren ONEofONE by Maibritt Kokholm, blev publikum fortryllet af smukke modeller i fantastiske kjoler.

Det hele foregik som nævnt i en rosenhave, hvor de mange forskellige roser stod i fuld blomst og dannede de smukkest tænkelige omgivelser, for dette helt unikke modeshow. 

Dagen startede med, at de 20 udvalgte modeller ankom til Geografisk have, hvor deres styling gik i gang. Alle 20 modeller var ulønnede til dette modeshow – de arbejdede altså TFP denne dag. 

Når man får muligheden for at gå sådan et modeshow, så skal man virkelig huske at nyde det – om man arbejder TFP eller ej. Det er en rigtig god mulighed for at networke og for at blive set, og så er det bare en dag, hvor man får lov til at dele en fantastisk oplevelse med andre, som brænder for det samme som en selv.

Da håret var sat og makeuppen var lagt, fik modeller prøvet kjoler på og var klar til at gå. Modellerne blev inddelt i farver og temaer (og nogle af dem skulle sågar gå på catwalken med en hund), og hele modeshowet sluttede af med brudekjoler. Da showet var slut, var der små photoshoots, så modellerne havde billeder, som kunne bruges i deres portfolio.

-         Anders Heide

Følg Anders på Facebook  eller se Anders profil på modelportalen.dk

Fotograf: Mads Nygaard Støhs.

Model: Lissa Andersen.